I onsdags var det tid til endnu et Dreamgames netværksmøde, som denne gang var rykket ud af huset - nærmere betegnet til Kennedy Arkaden. Her åbnede Jimmy Marcus Larsen CEGOs døre og viste Dreamgames medlemmerne rundt, samt gav dem et indblik i virksomhedens arbejde med at udvikle spil til siden Komogvind.dk.
Blandt andet fortalte han om hvilke aspekter, der er særligt vigtige at fokusere på, når det er causal games, man skal udvikle. Der skal bl.a. være tid til, at spillerne kan chatte med hinanden undervejs i spillet, og det sociale aspekt er i det hele taget vigtigt. På Komogvind.dk er der hver aften omkring 16.000 online brugere, og op til dobbelt så mange i løbet af dagen, så der er ingen tvivl om, at det er en populær side.
Har du lyst til at læse mere om CEGO og Komogvind.dk, så kan du gøre det her.